87
Andre Mærkværdigheder findes der ikke i Yonville. Gaden, (der er nemlig kun een), er et Bøsseskud lang og forsynet med nogle Butiker og stanser brat ved en Svingning af Landeveien. Hvis man lader den ligge til Høire og vandrer langs St. Jean Skrænten, kommer man snart til Kirkegaarden.
For at udvide den havde man i Koleratiden nedrevet et Stykke af Muren og kjøbt tre Acres Land ved Siden af, men hele denne nye Del er næsten optaget, da Gravene ligesom tidligere vedblive at opdynge sig henimod Porten. Opsynsmanden, der samtidig er Graver og Sakristan, og saaledes nyder dobbelt Indtægt af Sognets Lig, har benyttet det tomme Stykke til at lægge Kartofler i. Imidlertid indsnævres hans lille Mark Aar for Aar, og naar der udbryder en Epidemi, veed han ikke rigtigt, om han skal være glad ved Dødsfaldene eller blive bedrøvet over Gravstederne.
„De lever af de Døde, Lestibondois,” havde Præsten en Dag sagt til ham.
Disse melankolske Ord gjorde ham eftertænksom, han holdt inde i nogen Tid, men nu vedbliver han atter med at dyrke sine Knolde og paastaaer endogsaa med Overbevisning, at de groe ganske af sig selv.
Siden de Begivenheder, der nu skal fortælles, har i Virkeligheden Intet forandret sig i Yonville. Den trefarvede Blikfane bliver ved at dreie sig paa Spidsen af Kirketaarnet, de to Sirsesvimpler udenfor Manufakturistens Butik sveie stadig for Vinden, Apotekerens Fostre raadne mere og mere heni den uklare Spiritus som store Stykker hvid Fyrsvamp, og ovenover den store Krodør viser stadig den gamle forgyldte Love, hvis Farve er gaaet af i Regnen, de Forbigaaende sin Pudelmanke.
Samme Aften Ægteparret Bovary skulde komme til Yonville, havde Krokonen, Enkemadam Lefrançois saa travlt, at
