Side:Gamle billeder.djvu/101

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

97

Duft af Tobaks- og Tørverøg, faldt han tungt paa sine brede Knæblade ned paa en læderbetrukken Skammel foran Skrivebordet, lænede sin Pande mod det grønne Multum paa Pladen og bad Gud om at lade hans Søn arve Kaldet — gid det ske sent! — at han kunde forsørge sine uopdragne Stifsøstre, give Abelone Jeremiædotter Føden i Alderdommens Aar til Løn for den Tjeneste, hun i Liv og kysk Levned havde røgtet i Præstegaarden, og dernæst selv indgaa i et frugtbart Ægteskab og føre det efter Dr. Martini Lutheri vise og saa grundlærde Ord i de delikateste Materier anlangende samme Stands Rettigheder og Pligter. Han bad Herren mage det saa, at samme store Drengs Læsning i de arge ny tyske og franske Kætteres formaledidede Bøger blev en Esse for ham til at smede Vaaben mod de onde og forargelige Lærdomme, hvis Strategi han havde lært at kende.

Den Førstefødte havde listet sig ud gennem Tofteporten i Stakkehaven, hvorfra han kunde se Konfirmanderne sprede sig til alle Sider som Gnisterne i brændt Papir. Han havde tænkt sig, at Møllerens lille Mette skød en Genvej tæt forbi Stakkene for at forkorte Vejen til Møllen. Hendes stille Graad under den blegrøde Kattuns Hætte havde gjort hans Sind bedrøvet, og han havde følt noget, der lignede Anger over, at han ikke var kommen til Møllen, havde gennemgaaet en ny Psalme med hende og banket de for hende saa utilgængelige Vers ind i hende.


S. Schandorph: Gamle Billeder.

7