110
han snydt nogen, saa var det Bønderne, naar han paa Herregaardens Vegne købte Grise af dem.
— Samme bøvede Kræmmer, vedblev Skytten, har ogsaa en farlig Søgning af Bondetøse. Han har saadan nydelige Huebuller af Fløjl. Der er nogle, der sige, at det Guld- og Sølvstads bagpaa leveres ham fra en Karl, der tjener paa et højbaarent Sted, men som aldrig møder i Boden i sit Liberi. Det ser ud, som om det var sprættet af en fornem Herres Kjole.
Baronen henvendte sig stærkt smilende til François:
— Eh bien! A coquin, coquin et demi.
— Naadigherren tror da ikke … sagde François.
Baronen afbrød ham.
— Hvad jeg véd, behøver jeg ikke at tro ... Hvad siger Du derhenne i Døren, Du Møller?
Mølleren havde ikke skiftet Plads. Han vilde ikke forlade det Søm, han traadte paa, thi sæt, han igen skulde bruge det til at bande over. Han svarede:
— Ja … ja. Forsynets Veje er usporlige.
Ha,ha! … Du er en Filosof.
— Nej, det være langtfra, sagde Mølleren, traadte haardt paa Sømmet og havde alt løftet de tre Fingre op i Luften. Han havde den Opfattelse, at Baronen skældte ham ud.
— Baronen roser Jer jo, Niels Knudsen, sagde
