Side:Gamle billeder.djvu/113

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

109

François behandlede til Gengæld Skytten som Luft og sagde:

— Den tykke Kræmmer, Hr. Baron, har bag sin Lade et sort Hul, hvori han, naar han ret har profiteret af Bøndernes Taabelighed og Uvidenhed i Addition, skænker Brændevin for dem. Han lader dem tro, at de faar det for Intet, mens de er blevne artig trukne ved Næsen i Kridtadditionen paa Disken. Onde Tunger vil endog vide, at han i stor Løndom byder somme Herregaardsbetjente ind og byder dem baade Stykker af Dyrekølle og Harebov, og da viser sig som en god og uegennyttig Sjæl, thi af saadanne fornemme Folk tager han ingen Betaling. Endda kan det falde ham ind ekstra at skænke sød spansk Vin for de Hunde.

Jakob Skytte sendte Skræderfrans et Blik fuldt af Edder og Forgift. Krybskytten syntes derimod at komme til Live ved Aabenbaringen af denne ham ikke ukendte Trafik. Han fik Kraft og Mod til at rette sin sammensunkne Krop og trods Ole Svinemands: „Nej, høj, vil Du blive, hvor Du er, din Rad!“ hive sig op paa Bænken og sige i sin ynkelige Præketone:

— Der sa’ Skræderfrans et Sandhedens Ord!

Baronen holdt sig ubevægelig i sin Stilling og syntes at se paa det Hele som paa en Komedie.

Ole Svinemand var lige glad. Lige overfor de Affærer havde han en snehvid Samvittighed. Havde