108
Krybskytten saâ sky op og sagde:
— Ja—a—a!
Baronen sagde:
— Saa skulde Du stævne ham ind for Birket til Ydelse af Alimentationsbidrag.
François hyldede sin Herres blasfemiske Vittighed med en smældende Latter. De andre, paa Ludvig nær, forstod den ikke. Og Ludvig var ikke enig med sig selv, om han skulde synes om den eller ej.
— Lever din Kone? spurgte Baronen.
— Ja, Gud være evig lovet, Eders Naade. Om en fjorten Dages Tid venter hun sig med den fjortende Lille.
François vejrede Baronens Humørs Vindretning og følte Mod til at være vittig. Han sagde til Krybskytten:
— Og saa vilde Du have Haresteg til Barselgildet?
Skytten, der ikke kunde fordrage „Skræderfrans“, vilde ikke hylde ham med saa meget som et Smil og sagde med dyb Alvor til sin Herre:
— Naadigherren véd vel, at dette enfoldige Bønderrak hellere æder Rotter end Vildt. Nej, han sælger det til den tyske Balber inde i Købstaden, og saa gaar det til den tykke Kræmmer paa Torvet og saa videre. Det er en hel Kæde af Synd og Ugudelighed. Ja, naar jeg turde sige Alt, hvad jeg vidste!
