126
Baronen bemærkede det. Han syntes ikke rigtig om sig selv. Han havde bedet denne unge Karl til sig for at gøre ham godt, og der var blevet drevet Abespil med ham hele Tiden. Han vendte sig venlig til Ludvig og spurgte:
— Naar tænker den unge Monsieur paa at deponere?
— Til Efteraaret.
— Hm! Saa skal den unge Monsieur ind og læse til Baccalaureatet og saa til sin Attestats?
— Saa tænker jeg.
— Den unge Monsieur maa ikke fortryde paa, at her er blevet skæmtet. Jeg kaldte ham … Dem … hid for at sige ham … Dem … et alvorligt Ord. Jeg har alt observeret, at Monsieur Louis kender de store Mænd i de fremmede Lande. Det er jo dem, der har undergravet den fordømte Overtro, der gør Menneskene til Tyranner eller Slaver, til umælende Bæster. Bliv kun Præst og præk med Forstand og god Moral. Lever jeg til den Tid, vil jeg forhjælpe ham til Kald og staa ham bi i alle Maader … Ja bliv ikke fortrydelig over, at jeg siger ham — men gid jeg med Aflæggelsen af denne Vane maatte aflægge meget, som er sejgt indgroet hos Folk af min Alder og med et lignende Liv bag ved sig. Læs flittig i Rousseau. Han skal tage en Bog, som hedder Émile, med sig. Jeg har Doubletter, det haster ikke med at give den tilbage, thi sagtens forstaar Monsieur den ikke ret endnu. Men studér deri
