Side:Gamle billeder.djvu/129

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

125

til Kong Henrik: Tag Eders Paris tilbage. Jeg holder mere af min Glut, Hurra!)

— En skøn Bordbøn; sagde Baronen med lydløs Latter.

— Og valgt af Hensyn til den kommende Ordets Forkynder i dets Renhed, sagde François. Forfatteren er, som Eders Naade vel ved, den ædle Konge af Frankrig, som ved sit Eksempel beviste Religionens store Nytte, da han købte Paris for en Messe, men i dennes lidet Vise udtaler, at dei er det, som er mere værd end „Paris, sa bonne ville“, nemlig en lille villig Pige.

— Du sang den forskrækkelig falsk.

— Hr. Baronen gav mig en med Himlens Hjælp fjern Udsigt til Degnekald i Randlev. Der vil det passe, at mange Ligsalmer bliver sungne falsk.

— Af hvad Aarsag, Slyngel?

— Bønderne er sejglivede i den By, saa der er en Mængde Aftægtsfolk. Naar nu saadan en gammel Mand eller Kælling dør, maa jo Sønnen, der sidder inde med Gaarden, for Skams Skyld vise sig fuld af Sorg og Graad, fordi hans Fa’r og Mo’r er komne i Himmerig. For nu at tolke deres Bedrøvelses lette Karakter, passer det jo smukt, at Degnen synger Ligpsalmen ret forbandet falsk.

Ludvig kastede et bønligt Blik hen til Døren. Luften og Loftsbjælkerne tyngede ham mere og mere.