137
For dig, saa ung som Du er, ligger der en god Tid beredt. Du vil kunne opleve Dage, da Lyksalighedens Tempel staar bygget mellem Menneskene, naar de ret har assimileret sig med Tidens store Skjaldes og Seeres Tanker.
— Tror Konrektor ikke, at Konrektor selv vil faa det at se? Konrektor er jo da ingen gammel Mand, sagde Ludvig.
— Tiltal mig fra nu af med det broderlige Du! raabte Konrektor, sprang op fra sit Sæde, og i et Øjeblik, da Gyngetræet bragte Ludvig ned til Jorden, lagde han Armene om hans Hals og kyssede ham, mens han holdt paa Stammen, at den ikke skulde vippe i Vejret igen.
— Nej, vedblev han, jeg faar ikke den gyldne Tid at se. Mit Helbred er skrøbeligt, og det vil vare længe, inden Overtros og Fordoms Hydra bliver fældet, længere end for Evropæerne at fælde de vilde Mennesker i Nordamerikas Skove. Tag nu mod et godt Raad af din Ludimagister, Ludvig. Gid jeg havde været en Gouvernør for dig som Emiles — men saa maatte jeg have været Jean-Jacques selv. Tiden er vel ej heller moden til en saa herlig Reformation af Opdragelsen .…. Du har i det sidste Aar talt med Ringeagt om de latinske og græske Klassikere, af hvilke Du kender saare lidet til de sidste. Thi der læses jo mest af Bibelens Græsk i de latinske Skoler. Skønt jeg ikke vil nægte, at Bibelen trods sine aabenbare Fabler og overtroiske Mirakelhistorier, indeholder
