174
krams, Minder om den Tid, da der var heksende Feer og forgjorte Ungersvende?
Heldigvis veg Overtro og Fordomme for Oplysningens Sol!
En nyere og bedre Smag syntes at ville bryde frem og bringe Fornuften til dens Ret ude i Kvarteret hinsides Hallandsaas omkring den herlige Norgesgade, saaledes i de herlige ny Palæer om Amalienborg.
Til Sommer maatte Staden blive endnu skønnere, naar dens Haver var grønne. Studenten havde gennem Porte gaaet tværs over Gaarde, og der mangen Gang fundet en Gaardskarl med det ham saa hjemmehyggelige sjællandske Maal; især i de mange Bryggeri- og Brænderigaarde, hvor Dranken dampede af de aabne Kuler eller Duften af Køer og Stude stod ud fra de okkerbestrøgede Staldlænger med det tjærede Bindingsværk. Og Gaardskarlen og Præstegaardsdrengen kom umærkelig ind i Diskussion om Kvæget og fulgtes ind i de lave, varme Stalde og ud i Haven, hvor Møddingen laa, hvor Bedene tegnede deres sirlige Afdelinger, hvor Taks- og Buksbomtræer, afklippede i Tenform, stod grønne under de afbladede Linde og Aske. Der laa et Brædelysthus, efter fattig Evne stræbende hen mod at ligne en Pavillon i en fransk Park. Men demde i lune Sommeraftener maatte man kunne have det godt med nogle søde Smaapiger. Der maatte man kunne synge unisont, om uskyldige Glæder i Naturens Skød, mens mørke
