175
Tordenskyer trak op i det fjerne og varslede om Wertherske Lidelser, mens Vinden tog kraftigt Tag i de højere Træers Kroner, og Vindhanen svirrede pibende og blinkende om i det nærmeste Kirketaarn.
Saa hyggelig duftede Naaletræer og Buksbom. Og til Vaar og til Sommer? Hvad? Saa kom Krokus, Hyazinter, Tulipaner, Roser, Liljer … og se nu! Der laa Svalegangen paa den anden Side Gaarden langs første Sal.
Hvad var det?
Inde i den dæmrende Gang skinnede blegrødt og hvidt … Hvide Tørklæder om Hovederne paa de blegrødkjolede Piger! Tindrede der klare og brune Øjne under Hovedklæderne?
Lød der kvidrende Latter deroppe fra? … Var Ludvig Masmann fuld eller gal?
Nu strittede jo Ærte- Bønne- og Humlestænger nøgent op som truende Ris for hver en Fantasts Bag.
Nu hang jo smeltet Rim paa de pjuskede Hække.
Det kunde blive saa skønt — ja naar?
Livet kunde være saa dejligt, men var det ikke.
Maaske var de Hovedklæder, Ludvig Masmann havde sværmet for i Svalegangen, Bleer, der var hængte til Tørring.
— — —
— Ja, for at komme tilbage til Møddingen — lød Gaardskarlens herlige Sjællandske, saa vil jeg
