Side:Gamle billeder.djvu/199

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

195

var gleden lidt ud af det vante Leje. — Snæver Dør! For snæver for et stort Hus. N'est ce pas? … God Morgen!

Han vilde flot gaa videre, men hans Ganglinie blev tvungen over i en usædvanlig stor Kurve.

Ludvig ilte til.

— Den megen Tobaksrøg — den megen Tale, mumlede han … Hm . . en af det ærede Selskab, formoder jeg . . Broder og Ven . . jeg vilde før have sagt — men jeg kunde ikke komme til Orde. Jeg vilde have sagt: Hil og Ære alt, hvad der er dydigt, anstændigt … honnête …. honnêtes gens var i min Tid det største Hædersnavn … nu nævner man det dannis … for jeg har været i Paris . . jeg er Justitsraad Nommels … jeg finder, at denne Translatør Heiberg gaar meget for vidt . . il est trop avancé … mener overhovedet: Fremad, men langsomt. Jeg kan ikke ret distingvere Herrens ærede Fysigonomi … erhan … eller De, siger man jo nu … en evig stormende Yngling eller en ældre moden Mand, opdragen med … Ærefrygt for Dannerkongen og den af den udmærkede Peder Griffenfeldt . . den Gang hed han Peder Schumacher, forfattede Lex regla …. hvad faler …?

— Ned med Tronerne! raabte Ludvig Masmann og blev næsten bange, da han hørte sin egen Stemme. Han mente nemlig ikke, hvad han sagde.


13*