Side:Gamle billeder.djvu/201

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

197

husker vel, at han traf mig i en Kreds, som er besjælet af franske Ideer og af …. af . . af Stavnsbaandets Løsning . . og af Hoveriets Regulation …

De var komne ind i Alleen til venstre. Tranlygterne var slukkede.

Justitsraaden blev en god Stund ganske tavs. Uroen, Ængstelsen, Luften syntes at stive og klare ham af. Da han saa lidt Lys glimte nede i Stadsgravens første Arm, saâ han om mod sin Ledsager og sagde uden Stammen:

— Unge Mand … De lever i en ædel Tid. Selv de Ældre rives med af vor gode Kronprinses og hans vise Raadgiveres ædle Hensigter. Men . . jeg holder Pegefingeren i Vejret og siger: Festina lente. Jeg gaar med i disse Klubber for med Besindighed at dæmpe og forsone. Ellers kan De tro, at det er herligt oppe fra Kancelliet i Ro at se Alting gaa frem, mens man sidder og ingen Ting risikerer .…. bare Heiberg vilde holde sin Pen og Pram sin Tunge i Lave. . . Men du min Gud og Skaber! Mon Vesterport skulde være lukket? Da er jeg et saare ulykkeligt Menneske.

Den lille Mand skyndte sig hen mod de sorte Portfløje, men pludselig gav han et Skrig fra sig og blev helt borte for Ludvig Masmann i det altopslugende Mulm. Han løb hen i Retningen.

Bums! der laa han, væltende i en uformelig, levende varm Masse.