212
større Slægtninge, og usynlige Purrer og Løg duftede appetitlig ud over Fortovet.
Og Handelen gik kvidrende og brummende, bogende og kvækkende, brægende og larmende for sig mellem Konerne og Pigerne. Hist og her listede sig op fra en Kælderhals en fuld Mand, som havde sviret over. Piger smuttede ind i Bagerboderne med Kurve og ind hos Brændevinsbrænderne med Mælkespande.
Men da Østergade og Kongens Nytorv var passeret, blev der stille.
I „Norgesgade“ (Bredgade) saâs næsten ikke et Menneske. Brostenene laa i let fugtig, kobbertindrende Glans. Morgenens friske Rimdug var endnu ikke traadt ud i Ælte.
Ludvig Masmann saâ paa Husnumrene og fandt det af Brundsland opgivne. En lang, To-Etages Façade, kedelig og aandløs som et Bryggeri eller en Lade, drev hen med sine smalle Vinduer, lave i Stuen, høje i første Etage, med nogle Rammer af Kalkpuds, graa som det øvrige. Han tog i Klokkestrengens Malmknop, Porten gik op. Et Hoved viste sig i en Rude over en Kælderdør, og Øjnene mønstrede den lange, sorte Slagkavaj med et søvnigt Blik.
Den brede Trappe med uhyre bredt Støttegelænder, brede flade Balustrer og meget lave Trin, laa aabenlyst og ikke til at tage fejl af.
Hjertet bankede i den landlige Student, da han hørte Trinene knage under sine tykke Skosaaler.
