218
Hans Forgænger var sagtens en Barbersvend med daarlige Manerer. Men det var en un garçon d’esprit. Jeg kunde misunde ham hans fede, kongelige Bid. Men han var en uchevaleresk Bængel. Da han blev sat i Hullet, bekendte han sine amours som en flæbende Kræmmerdreng. Dronningen — ja, hun var ikke min Genre, men hvor var hendes Celadon en gemen Pjalt. Han havde fortræffelige Ideer, men vilde reformere fra Skriveborde og Kontorpulte. Skade for hans gode Hoved, at de Devote slog det af ham og tog sig hans Fejghed til Indtægt.
Mr. Struensee, I gik for glubsk paa. Egentlig burde alle disse smaa Landes Sprog sluges af Fransk, det eneste Maal, som er ret værdigt for et Menneske. Det kan vel ikke ske. Men I skulde have skaanet Landets Patois. Det var jo nok efterhaanden ganske stille blevet Tysk; det var dog et Fremskridt. Nu er alle Landets hommes de lettres rent forelskede i deres Bondemaal. Bliver denne Mani ved, ender det vel med, at Nordmændene endog vil skrive paa deres Irokesisk. Havde Mr. Struensee været født, havde han ikke hellere været saa indiskret i sin Amourette. Der har dog været Ild i den fede Blondine. Doktoren var en ordinær Bourgeois. Han var en Klods,
