Spring til indhold

Side:Gamle billeder.djvu/223

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

219

den Doktor. Men her i Danmark er snart ingen Adel. Vor Adel er holsteinois. Hvad nytter det Par Generationer gamle Diplom for Sønner af Skopudsere, Slavehandlere, hollandske Jøder og mecklenburgske Barberer? Lugt af Boutikker og Skosværte vil i mere end hundrede Aar hænge ved dem.




Rousseau er en ægte Proletar. Ekko af Hungerskriget fra hans Barndom vibrerer mellem Linjerne i hans Bøger. At spise sig mæt er en Menneskerettighed, at regere er det ikke. Selv om han stundom keder mig, kan han sætte mig i Ekstase, saa jeg kunde ønske at blive Chef for en Hær af Proletarer og føre dem til Storm mod disse ny Borgherrer, modbydelige Aagerkarle, storme deres Slotte, tømme deres Vinkældere, ligge hos deres Koner og Døtre. Voltaire morer mig altid, men hvor megen Esprit han end har, der er en tredie Stands Lugt ved ham.




I protestantiske Lande skal man ikke rase mod Præsterne. Har jeg forstaaet ret, begynder de at vige bort fra Troen paa Hekseri, Magi og Mystik. De kan bruges til ganske sagte at føre den gegemene Mand bort fra Supranaturalismen, til at dyrke sin Jord i Stedet for at synge Psalmer og