221
Baronen rejste sig paa Hug og blev rød under Nathuen.
— Hvad han er ikke den norske Nordmand? … Pour tous les diables! … jeg skulde kende ham … han er jo — hvem er han?
— Studiosus Ludvig Masmann, Søn af Magister og Sognepræst Sextus Masmann til Randlev og Borød.
— Men, hvad forestiller alt dette, unge Monsieur?
Ludvig Masmann gav Baronen en kort Beretning om, hvorledes det Hele var gaaet til. Han ventede at blive kastet ned ad Trappen.
Men Baronen slog en høj Latter op.
— Naa … Normanden er bleven Kvægdriver. Naa ja, Chacun son gôut … Det er ellers kuriøst, at jeg ikke mærkede, at jeg havde faaet en anden Sekretær. Husker Monsieur ikke, hvad jeg dikterede om Sprogene. Jeg hørte ingen refouleret Harme, hvilken samme Normand lader gaa for sig under Skikkelse af en Art Grynten, saa snart jeg tillod mig at røre ved vor nordlige Provins. — — Jeg mærker, at Monsieur Louis amuserer dig og studerer vor Hovedstads Sæder, som det en ung Academicus egner og anstaar. Har han revet mit Dictamen itu, hvad jeg bad ham om?
— Det vilde være Synd, Hr. Baron. Det er meget kuriøst og ingeniøst.
— Naa, det synes Monsieur saa?
Baronen smilede venligt.
