222
— Baronen burde, om jeg maa være saa dristig, deponere det til et opus posthumun[1].
Baronen studsede lidt og sagde:
— Monsieur Louis er jo bleven en hel voxen Karl. Sidst, jeg saa Monsieur, havde han ikke saa let ved at explicere sig. Den unge Monsieur vil naturligvis studere Teologi?
— Jeg har endnu ikke ret tænkt derover, Hr. Baron.
— Det var Ret. Men Monsieurs Fader ….
— Formaner mig i sine faa Breve til at tåge kraftigt fat, naar jeg har faaet anden Eksamen.
— Og det er ... Deres ... Hensigt at lyde den reverende Magisters Opfordring?
— Hr. Baronen sagde nogle Ord i sit Dictamen, som gav mig adskilligt at tænke paa.
— He, he! Se hvor opvakt den unge étudiant ser ud. Se, hvor han er bleven køn … ligefrem élancé i hele sin Apparition …. Hm … De … har ikke Lyst til for bestandig at remplacere den store ubarberede, sorte Monsieur Brundsland?
— Han er fattig, Hr. Baron, saa hvis Hr. Baronen for Fremtiden vil unde ham det lille Salarium ……
De har Ret, jeune homme … Men hvor Monsieur Louis er bleven en køn Person! ….
- ↑ et Værk, der skal udgives efter Forfatterens Død.
