V
Gamle Magister Sextus Masmanns stærke Natur i Retning af det Erotiske, havde Sønnen Ludvig faaet i Arv. Fyldt af alskens højere Inspirationer, som laa i stundom smertelig Strid med hans rent kødelige Trang, følte han sig helt svimmel ved, hvad han havde set i den rimtindrende Have bag Baron Urnes Hôtel. Det var en forskønnet og højnet Gentagelse af Synet ved Møllesøen derhjemme. Han havde jo tydelig genkendt Dejligheden i Pelsen, og nu var han vis paa, at hun var hans første og hans eneste Kærlighed, for hvem han vilde ofre Liv og Blod. Han vovede ikke at tragte efter at besidde dette trods sit rigelige Kød saa olympiske Væsen, men det var hans Gudinde. Da han om Aftenen paa Vandkunsten mødte en Nymfe, som han en Tid troede at elske, og Vedkommende sagde: God Aften, mit Lam! spyttede han efter hende og fik til Svar uigengivelige Skældsord. De lød for hans Øren som Musik. Han havde vundet Sejr over sin Dyds Fjende, Kødet, var nu en heroisk Elsker, der hverken
