Side:Gamle billeder.djvu/259

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

255

førendes Miner og Udtryk, holdt han sig ikke op over, at Colette ikke maatte være meget vittig, siden hun ikke selv kunde finde paa den Kur, som Spaamanden forordner hende: at hun for at genvinde Colin skal lade, som hun er forelsket i en anden. Med sin højst ringe Kundskab til fransk Udtale, imponeredes Studenten ved, at den store Spaamand lod r’rerne rulle som piskede Toppe. Han overhørte, at han udtalte det franske u og eu som det danske u. Derfor forstod han heller ikke, hvad en Stemme bag ved ham halv vredt sagde paa Fransk. Det italienske Svin! Han synger un pou (en Lus) for un peu (en Smule). Ludvig fandt, at Forstyrreren var en letfærdig og flov Person.

Men da Colin kom, blev Studenten skinsyg. At den dejlige store og fyldige Colette kunde elske denne lille, tynde Fyr med de forlorne Lægge! Han blev ganske som Bønder paa de Tider, naar de saâ Komedie, personlig forbitret paa denne Mandsling med den høje, smægtende Tenor i den lysegrønne Hyrdedragt og hvide Stav. Han drejede sig, da Tilhørerkredsen bruste ud i Bifald efter Colins store Arie:

Je vais revoir ma charmante Mâitresse.
Adieu châteaux, grandeurs, richesse!
Votre éclat ne me tente plus[1].

  1. Jeg skal gensé min yndige Elskede. Farvel Slotte, Højhed og Rigdom! Eders Glans frister mig ikke mere.