282
Tykkelse og Længde. Hun sang under Arbejdet og gav straks ikke Agt paa den Indtrædende. Af hans tarvelige lange sorte Kappe og Filthat har hun vel sluttet, at det var et Bud fra en Kunde. Af Sangstemmens Toner var der kun tilbage de højeste; de mellemste og de laveste var skrumpne ind til en hæs Hvæsen eller Skratten som et bulet og rustent Jagthorn. Hendes dristige Forsøg paa at jodle, tiltalte just ikke den unge Mand.
Endelig rettede hun Øjenkuglerne paa ham.
— Er ist es! sagde hun lidt tvært. Ja, hvad skal jeg med ham gøre? Wenn han mener, at Madame Marion har sentimento for ham, so har det dermit so sit eigen Bewandniss. Hun vil nu kuns baresen exercire for sin passe-temps, ellers vil hun bedrive Moral og Religion og være den bødende Magdalene, som hun nu indexcercirer i Kostume. Men maaske hun vil bruge ham til at gøre nogen Gavn, denn jeg har wurklich inte mere stellfortræte den Baronaccios tredve servi-bricconacci. Jeg skal nu soger snart stabilere mig her i Eigenskaft af, hvad de kalder Jordemoder.
Indtrædelsen hos den Skønne lignede ikke Werthers hos Lotte eller St. Preux’s hos Julie. Wilhelm Meisters Mariane ellar Philine kunde han jo ikke kende endnu og trøste sig med deres Snudskeri.
Han fik en flov Smag i Munden.
Frisørinden knæbrede storkeagtig videre:
— Øvrigens stort Geni og buon cuore. Hun lærer et nyt Sprok, som jeg lærer at sno Haar
