Side:Gamle billeder.djvu/318

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

314

Knipler og Næver lige ved Marmorbroen. Naadigherren kom ligeledes fra en galant Expedition. Og da han blev klar paa, hvad Stimlen ved Kanalen betød, splittede han Hoben med sin Kaarde og førte Fædrelandets Fader frelst ind i hans Borg. Ja, saaledes lønnes dydige Handlinger i vort af Fordomme, Hykleri og „prêtraille“ (Præstepak) forpestede Societet.

Selvtilfreds Skadefryd gnistrede ud af Skrædder-Frans’s gule Øjne, da han havde faaet Lejlighed til at rette sin Gifttunge til saa mange Sider. Han slikkede sig om Læberne. Da Studenten stod overvældet af afmægtig Harme og tærende Nysgerrighed, tog Slynglen atter fat:

— Monsieur spørger ikke til sin Protecteur, min højbaarne Herre? Ak, han ligger i sin store, franske Seng og læser for hundrede Gang om den savoyardske Præst i Rousseaus Emile, saadan En, som han havde tænkt paa at gøre den unge Monsieur til. Gid Moléculerne i Monsieur kunde lave ham til en saadan Ædling! … Tab ikke Modet! Madame Marion er ikke saa uskikket til indbringende Affairer, som hun lader, og den lille Gravhund af en tirolsk Pulverheks er et Fruentimmer med Ressourcer.

Nu løftede Ludvig Masmann sin knyttede Haand. Med et listigt Balletspring gjorde Skrædder-Frans et langt Tilbagetog og kom i Fart uden for Slagvidde.