317
maa Du fortælle mig, hvordan det staar til med Dig, for Du er ikke glad, Fa’r.
Ganske instinktmæssig drev han ned i Kælderen fra sin københavnske Studentertid, lige ved Vajsenhuset. Den norske Kældersvend lo ham i Møde som en Sol. De vekslede Ord, som Ludvig Masmann ikke forstod mere af, end om de havde talt Arabisk.
— Jeg har Penger, jeg, sagde den ny Kandidat. Fa’r sa’, at jeg kunde bruge tyve Daler til at drikke mig en ærlig Rus, naar jeg havde absolveret Attestats. Og nu er det for sent at finde nogle Landsmænd … Men kan Du begribe, at jeg er glad i hele Verden, nu jeg kan bli’ Præst og komme hjem til Konen og Barnet mit?
— Hvad — er Du gift?
Ja, ser Du. Mens jeg laa hjemme hos Fa’r og Mor og maatte læse det forb …. jeg mener velsignede Ny Testamente helt igennem paa Græsk, blev jeg sommetider saa betrængt af Brynde. Saa blev det til det, Du véd, med Margit Budejes Jente, ja, jeg maa jo tale Dansk, for at Du kan forstaa det … Men jeg sa’ det til Fa’r. Han velsignede vor Forening næste Dagen, for giftede vi os ikke, vilde vi begge to komme i Helvede, sa’ Fa’r, og det vidste jeg jo ogsaa. Ja, kunde Du forstaa Norsk, skulde jeg fortælle det pænere, det om Kærringen min og den lille Gutunge. Ja, jeg har syndet jeg, men derfor er Naaden kommen
