Side:Gamle billeder.djvu/320

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

316

— Ja, ja! sagde Nordmanden, Du rinder kanske nu København lej … Det er den. En bliver et Svin i dette Sodoma og Gomorrha. Det er en cloaca maxima for al Slags Raaddenskab fra Frankrige og Tyskland. Det vælter ind over dette Fladland, dette sugende Myr. Men Fjeldmuren skærmer om Norge .…. Du har ingen Tro, Far! Nu har jeg hjemme hos Far og Mor i to Aar ikke læst andet end Bibelen og de Ting, jeg skulde bruge til Eksamen, af det sidste saa knapt som muligt. Og Fa’r sa’, at han var lige glad, hvad Karakter jeg fik. For Bønderne sa’, at jeg præker bra’.

Uagtet Ludvig Masmann gerne kunde have favnet den store Nordmand, tirredes han ved hans degneagtige Overlegenhed.

— Har Du ingen Brændevin faaet i al den Tid?

— Jo vel har jeg det … My’et til sine Tider, naar der var Is paa Vandkummen, og vi maatte fyre i Gruen, saa det spyttede. Fa’r liker ogsaa Brændevin. Jo højere man kommer mod Nord, jo mer tiltrænges Brændevin. Gud ser paa Troen, Fa’r, ikke paa Gerningerne, for Gud er Lutheraner og ikke Katolik. Mindst af alt er han som I hernede, fransk og libre penseur og esprit fort.

— Ja, hvem véd?

— Hør Du, skal vi slaas igen? Nej, Ludvig, la’ os heller ta’ en Dram og en Kande Øl. Saa