29
var gledet op over, var helt laaden … Ja om ogsaa Vorherre ikke havde givet en anden En nogen Slags Kønhed, saa var man dog ikke lavet til anderledes end en anden En, og det var ganske behageligt at se paa saadant Noget … Det var dog Satan til Dreng, den Dreng! … Nu glider Skjorten fra paa Brystet! Kors bevares! Han er jo laaden som et Kre’tur! Ja man er jo ikke anderledes, end man er (dybe, beherskede Suk). Men hvad gaar der af den store Laadvi’?
Abelone pillede med stor Forsigtighed det hensmuldrede Træ fra Nøglehullet for at udvide Udsigten.
Han græder! Det er akkurat ligesom hans Fader, naar han præker. For saa græder Magisteren over det; som en anden En er færdig at falde i Søvn over. Ja de lærde Folk er galne! hvor kan nogen hitte paa at flæbe over, hvad der staar i en Smule Bog eller paa et Stykke Papir?
Ja, at han græd i gamle Dage, da han var en skaldet Rottehvalp og skulde vaskes i Baljen Lørdag Aften — for det er s’gu aldrig morsomt at blive vasket — det var jo ikke mere end rimeligt. … Gud ved, hvem der nu gør den store Dreng ren? For Madam Lorentzen, som han bor hos ovre i Købstaden, hun kan da ikke være bekendt at se ham nøgen, saadan som han nu er. Ka’ske han gaar med alt Skidtet paa sig og bare slider det af sig.
