I
En Enspændervogn holdt foran Kæret ved Randlev Præstegaard. Den blev kort af en tyk Person med en blaarød Næse og en høj, spids Lammeskindshue paa Hovedet. Ud af Næse og Øren strittede stive, hvide Haar. Under Huen øjnedes en haarfattig, upudret rødbrun Paryk. Hele Skikkelsen var indsvøbt i en Slags stor Kavaj af samme skidengule Farve som det gamle Hestedækken, der laa over hans Knæ. Saa kunde han nemt, naar han holdt stille, kaste det ud over Krydset paa den lille lodne „Islænder“, der trak Vognen.
Paa den anden Side af Vandet under en stor Hyld, hvor en Bænk var anbragt, sad Sognepræst og Mag. art. Sextus Masmann ved et lille Bord. Der var en Klukflaske med Brændevin og et Par Stykker Mellemmad med Paalæg af tyk Rullepølse, alt anbragt paa en Tinbakke. Hvad der kunde skinne, skinnede lystelig blankt i den varme Ettermiddags kvægende Sol, og de farvede Blade i Træernes Krone mindede om Oranger. Men
