330
— Staar fast alletider spændt som et Trommeskind.
— Und Flatus? (Og Vindene?)
— Pauci sed tonantes. (Faa, men tordnende).
Amtsbarbéren saâ gennem Øjenkrogen paa Præsten. Han ventede et anerkendende Blik for den rigtige Pluralis, han anvendte. Men det kom ikke.
— Jeg frygter mig, vedblev han, at det er for hurtigt at foretage en Venæsectro efter den forrige, hvorvel jo vor Kunsts Autor Hippokrates raader flittig at probere saadant.
— Han kan jo ikke læse Hippokrates, sagde Magisteren og maalte Barberen fra hans gule Kavajs Krave ned til Fedtstøvlerne. Kender han maaske hans περὶ χυμῶν (om Væskerne).
— Inte paa Grækisk — skyndte Barberen sig med at bekende ... Men hvad, med Forlov — hvorom drejer Hr. Magisterens Drømme sig?
— Ofte om yderst hæslige Ting, som det ikke sømmer sig at tale om. Saadant er infra dignitatem meam (under min Værdighed).
Kirurgen rakte Tungen saa langt ud, at den slikkede hans Næse.
— Se — se — se . .! Ja wohl. Magisteren maa doch i næste Uge have en ny Venæsectio, for siden at faa det onde ud gennem Vena aurea. Med al Respekt for Hr. Magisterens øvrige Eigenskafter, er Hr. Magisteren et individuum plethoricum (blodrigt).
