Side:Gamle billeder.djvu/336

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

332

korporlige Ting mod Raaddenskab. For Legemet, det er eigenlich et Svin. Nej, anima! anima! (Sjælen).

Magisteren tænkte: Slet saa dum, som jeg troede, Barbéren var, er han ikke. Han nikkede med nedladende Anerkendelse til Hr. Rothstein. Den gamle Feltskær fik Selvfølelse, tømte sit Glas i et smækkende Drag, skænkede sig et nyt, løftede Haanden og sagde:

— Bare anima kunde faa Magt over sine værste Fjender, som er Hæmorrhoidæ.

— Han har Ret — sukkede Magisteren — men skyndte sig med at tilfoje . . saadan conditionaliter (betingelsesvis).

— Also, Domine Magister, sagde Hr. Rothstein, som med Spiritussen fik Mod til at gaa løs paa Latinen i ergo … Lad os sige med en Medico illustri (berømt Læge) „Medici morbos per anum expellunt“ (Lægerne uddrive Sygdommen gennem R....)

Magisteren sad og lurede paa at gribe Feltskæreren i en latinsk Bommert og tænkte: Mærkelig, hvor Brændevinen skærper Sindets Gaver paa en saadan Barbér. Mester Rothstein vedblev:

— Ja, nichts wahr? De sure Væsker i Magisterens ærede Blod skal vi have væk. Expellere sangvinem — nicht wahr? Ergo! først en purgatio, und so en Repetition af venæsectio.

— Om han saa vil, min gode Kirurgus.