353
mede Fruentimmer kan godt staa op. Jeg skal hjælpe hende med Bindet og trække Hoserne paa hende … Det er nydeligt at se paa saadanne nogle hvide Tæer … men (de sidste Ord tilføjede hun sagte) der sku’ dog Fa’ en ha’ det Mas … Hun hjalp Gæsten.
— Det er sandt, sagde hun. Lillepigen fandt denne here gevaltige Bylt nede i Porten.
Hun pegede hen paa en mægtig Voksdugspakke.
— Jeg er omgiven af kærlig Sorgfältighed, sagde Damen. Jeg maa have forloret den i min Dødsangst for den grimmige Hund.
— Han er ikke saa ledagtig, som han lader. Indvendig er der et godt Sind i ham, Fyllaks!
— Gør den op, min Veninde, sagde Marion og pegede paa Bylten.
Abelone løste Bylten op. Ud faldt en Masse Klædningsstykker af alle Slags.
Abelone betragtede dem beundrende og forarget.
— Tag en helt hvid, meine Süsze — carina mia. Angergiven og buszfertig — penitente skal jeg møde for min Sjæls Directeur.
— Sikkendan hun kan lave sig til, mumlede Abelone, mens Mademoiselle slog en hvid, fodsid, folderig Tunika om sig, knyttede den sammen om Livet med et rødt Belte, stak sine hvidstrømpede Fødder i et Par højhælede, hvide Saffiansko,
S. Schandorph: Gamle Billeder.
23
