354
amlede Haaret med et lyseblaat Baand i Nakken og lod dets Fylde svømme ned over Ryggen.
Abelone mindedes om nogle Linedanserinder, som hun for rum Tid siden havde set paa et Marked i Købstaden.
Hun tænkte:
— Magisteren bliver taab’lig, naar han ser den der. Bare han ikke gi’r al Øllegrøden fra sig af bare Forfærdelse! Naar han ser hende saadan, tror han, hun kommer i den bare Særk.
Den fremmede Kvinde stod høj og bred for Abelone, pegede i lige Linje ud i Luften og sagde:
— Véd min Veninde, at jeg vil skride til den højtidelige Handling?
Abelone brummede:
— Det kan se ud til alle Slags.
Pludselig mærkede hun et Par Arme om sin Hals og følte sig trykket til et kødfuldt Bryst.
— La’ vær’ med at kramme mig saadan, undslap det hende umærkelig. Jeg er da itte andet end som et Fruentimmer.
— Jeg haver hørt, lød det langsomt og højtideligt betonet, at den Kvinde, som jeg her favner, haver røgtet dette ærværdige Hus i Troskab og Gudsfrygt. Jeg henvender mig til den Kvinde som til en Moder.
— En kan slide saa haardt for Føden, saa En kan komme til at se ud til alle Slags, sagde Abelone og brast i Graad. Men saa stor en Tøs
