360
dikener eller i min Tale. Hvad var det for en, den Præst?
Marion nejede hen igen og bøjede sit Hoved henne i Dørkarmen og sagde med sceneagtig Højtidelighed:
— Højærværdige Doktor og kongelig Konfessionarius Hr. Christian Bastholm.
Præstens svære Korpus fôr op af Lænestolen, som havde han faaet en Syl pludselig anbragt i Bagen. Han blev karmoisinrøn i Hovedet. Tindingerne svulmede. Han stammede med dirrende og savlende Læber:
— Hvad siger hun? … En . . en . . arg Rationalist … en forbandet Kætter … jeg vil ikke besmitte min Mund med slig Karls Navn. En Fornægter af Forsoningens og Sakramenternes Mysteria … en Komediant …. hvem Herrens Forb … andelse vil ramme . . en Dansemester … en fransesk Papepøje …… Jeg vil ikke have med hende at gøre …… Den Belials Præst, der gaar med graa Manchesters Bukser og verdslig farvet Vest …. som rider med Sporer paa …. en Hugorms Gift ligger paa den Slags Karies glatte Tunge … Jeg vil udspy hans Navn af min Mund. — Gaa … gaa!
Marion skreg højt af Rædsel, kastede sig paa Knæ, saa det drønede, og det ene hvidstrømpede Ben kom halvt frem under den hvide Tunika. Hun lagde Kinden mod Gulvet.
— Ak, red mig, jeg haver ej vidst, hvad jeg
