362
Tugt, maa jeg gennemgaa med hende hver enkelt Artikel in confessione Augustana (den augsburgske Bekendelse), og hver Artikel med en grundig og meget langsom Kommentar. Saa kan der blive et kønt Fruentimmer ud af hende, velbehagelig baade for mig og for Gud … eller, hvad jeg vilde sagt: baade for Gud og mig.
Marion fôr op, greb Præstens Haand og trykkede den til sine Læber, løftede sin højre Pegefinger i Vejret og sagde saa dybt, hun mægtede:
— Giuro (Jeg sværger).
— Vogt sig ogsaa for Banden og Sværgen, mit Barn. Det lyder sært ilde for Fruentimmer. Men nu maa jeg meditere over hendes Tilfælde.
Hun løb hen mod ham med aabne Arme og gav ham et tæt Kys paa hans tykke Læber. Magisteren kunde ikke protestere. Det var stærkere end han.
Hun ilede ud. Han blev staaende med fugtige Læber og opspilede Øjne, udsendende et langt: Ah …. Pyh!
Han lagde sig paa sin Hyndebænk, laa og mediterede over sine sidste Erfaringer fra Aandens og Legemets Verden.
