III
Magister Sextus Masmann blussede og brændte af Iver og Nidkærhed. Hver Formiddag før Middag sad han i Timevis beskæftiget med sin Konvertit.
Hendes Kundskab var, som han sagde, en tabula rasa. Han korsede sig paa en Gang af Forargelse over Katolikernes tykke Uvidenhed og kroede sig af skadefro Glæde over, hvor langt bedre dog hans egen Kirke vidste Besked med Guds Riges Hemmeligheder. Saaledes opdagede Magisteren, at det fremmede Fruentimmer egenlig ingen Forestilling havde om den hellig Aands Tilværelse og Betydning. Hun troede, at det var Gudfader selv, der sammen med Jomfru Marie havde avlet Jesus. Magisteren gav en Udvikling af Trinitetens Begreb. Han var dog saa fornuftig at tilføje, at det kunde Konvertiten ikke forstaa, men skulde være saa god at tro uden at mukke eller knurre. Mysteriet siger: Knæl! raabte han og hug i Bordet. Han mødte heller ingen Indvendinger. Kunstnerinden gik ind
