369
Damnant omnes hæreses, contra hunc articulum exortas, ut Manichæos, qui duo principia ponebant, bonum et malum, item Valentinianos, Arianos, Eunomianos, Mahometistas et omnes horum similes. (Alle Kættere, der er mod denne Artikel, fordømmes osv.)
— Det er nysseligt, sagde Abelone, som hun messer.
Det var den almindelige Mening blandt Præstegaardens Folk, at hvis Magisteren skulde komme noget til, vilde Mamsel Marie magelig og det lige straks, kunne gøre meget bedre Tjeneste end som et Fjog af en Substitut, saa skrap hun var baade til at synge og tale for sig. Naar hun sang Salmerne ved den almindelige Søndagstjeneste, saa lød det meget pænere end en fire fem Musikanters Musik ved et Bryllupsgilde. Det kan nok hænde sig, at Degnen var misundelig, naar han stod og hvæsede, saa hæs som en gammel Gase.
Abelone Jeremiædatter vænnede sig mere og mere til den Tanke, at Mammesellen maatte blive hendes Madmoder. For saadan hver Morgen kunde hun og Magisteren dog ikke holde ud at snakke hele Tiden om bare Kristendom. Magisteren maatte jo dog for længe siden have manet Jødedommen eller Tyrkertroen ud af hende, saa han kunde omdøbe hende. Det vilde blive en farlig Morskab at se paa. Og naar galt skulde være, saa hellere hende, som selv havde været i nedrig
S. Schandorph: Gamle Billeder.
24
