IV
Det gik hen paa Foraaret, før Magister Masmann havde faaet gennemgaaet alle den augsburgske Konfessions Artikler med Mammesellen. Hans Omvendelsesarbejde var rygtedes blandt hans Kolleger. Provsten besøgte ham, saâ Marion og bjergede et Kys af hende. Det var en gammel, lang, mager Herre, med stor Paryk. Kysset syntes at more ham, og han velsignede med den kirkelige Formel, med det af Rationalisterne spottede hebraiske Dansk.
Magisteren nikkede bifaldende: At Provsten brugte disse Ord, var ham et Tegn paa, at Rygterne om hans Krypto-Rationalisme og Semi-Pelagianisme var uden Grund.
Han blev saa ædel, Magisteren, at han ønskede sin brystsvage Foresatte, hvis Provstestilling han lurede paa at snappe, et langt Liv og en snarlig Forflyttelse til et bedre Kald i et andet Amt.
— Tror min højærværdige Superior ikke, at denne Piges højst betydelige memoria er en Gave, indblæst af den hellig Aand.
