377
— Nej … Det tør vel ingen.
— Nej. Saa kan vi jo lige saa godt holde Gabet i.
— Ja, det kan vi ogsaa. Men det er alligevel til at ærkre sig over. Derfor vilde jeg sige det til dig, at jeg ikke skulde gaa og ærkre mig alene.
— Ja, Tak for det! brummede Jokum og krøb i Seng.
Da Magisterens Vrede paa Provsten var stilnet af, skrev han til ham, om naar Omvendelsesakten maatte finde Sted, og at han forgæves havde søgt efter et for en saadan Akt lovbefalet Ritual. Der veksledes mange Skrivelser mellem Bisp, Provst og Sognepræst, indtil Bispen resolverede, at det maatte overlades Hans Hojærværdighed og Hans Velærværdighed at indrette denne Sag, saa Alt den anlangendes skete i Semmelighed og Orden.
En skøn Vaarsøndag, da det Grønne alt beherskede Landskabet fra Mark og Have, fra Hegn og Diger i blændende Blinken, stod Degnen Lars Andersen foran Kirkedøren i en Halvkreds af Kirkegjengerne foran Døren til Vaabenhuset og læste til Kirkestævne. Menigheden underrettedes om, at næstkommende Fredag vilde Fruentimmeret „Mariaahn Madelejne" … han snublede over Efternavnet og tilføjede som Parentes . . „Hva Fa’n er det, der staar … afsværge den papistiske Vantro, hvorudi samme Fruentimmer er opvokset og publice bekende sin Tro paa den rene evangeliske
