376
da hun kom ned i Borgestuen. Foran Alkovesengen stod Præstens Forkarl, som havde Sovested der, paa bare Ben og i bar Skjorte. I de Tider generede Bønderfolk af begge Køn sig slet ikke for at klæde sig af og paa i hinandens Nærværelse.
— Hvad ska’r dig, Lone? spurgte Jokum Forkarl, vendte Ryggen til og løftede Skjorten i Vejret for at binde sit Mavebælte fast.
— Du, Jokum, jeg er saa bange for, at Magisteren er for ilter efter Mammesellen.
— Saa. Ja, han har jo beviset, at han er en farlig gammel Beskeler. Og nu har han vel et myrderligt Staldmod. Hvad rager det ellers vos andre?
Han hjalp lidt paa sit Toilette.
Jo Du, Jokum. Han skulde dog bie, til han havde faaet jaget den hele Jødedom eller Tyrkertro ud af hende. For det gaar med saadant noget Skab ligesom med en Bændelorm. Faar man ikke det Hele ud, saa vokser det sig stort igen. Jeg kan huske det, for jeg har selv havt saadant et Kræ i mig. Lige nys kom jeg op til Mammesellen med en ren Brystdug, og da stod hun i bar Særk og bad til en Afgud af Sølv, der ellers lignede et Ottemarkstykke.
— Er hun katolsk eller hernhutisk endnu? Naar hun bliver Madame, saa kan det komme til at gaa ud over Kvæget . . Men tør Du sige det til Magisteren?
