35
Smaaøjne svagt tindrede ud. Ved det lange Bord slurfede de deres Mælkegrød ned som Kviekalve. Men i Dag fik de hver et stort Stykke Julekage. De to mindste pillede Rosinerne ud, lagde dem paa Bakkerne og gemte dem tilsidst, til en Himmerigsmundfuld.
De „Sæles“ Davre blev fortæret under dyb Stilhed. Der lød kun Skeernes og Fadenes sagte Klirren og fra Magisteren den uundgaaelige Sukken og Grynten.
Endelig skød Magisteren Stolen fra sig, lagde sin Haand velsignende paa Børnenes Haartotter ind under Kyserne, gik ud, ledsaget af Abelone Jeremiasdatter, og ind i sit Studerekammer. Her hjalp Husholdersken Præsten i hans kirkelige Toilette: en lang Lammeskindspels, derover hans bedste Samarie, hvis Sømme knagede, da Abelone fra oven af med et kraftigt Sæt tråk den over hans svære Hoved og Skuldre. Saa bandt hun den nypibede, snehvide Dobbeltkrave om den tykke, korte Hals. Den gik højt op i Nakken og havde adskillige Konflikter med den frisk pudrede Paryk. Mag. Masmann foragtede Bladkraven som en ukristelig Mode. Saa kom Fløjelskalotten ovenpaa denne, og endelig fuldendtes Udstyrelsen med den bredskyggede, lavpullede Kastorhat, hvis Sorte faldt i det Røgede. Saa løb Abelone ned for at sætte sin Hue med den guldbroderede grønne Fløjelsbul og det brædestive Hovedbind paa og hænge de to med Chr. VIIdes Billede prægede med Sølv-
3*
