36
hægter forbundne Speciedalere paa Mavestykket af sin mørkegrønne, karmoisinstribede Hvergarnskjole, der kneb Bryst og Hofter sammen til den fladeste Kyskhed.
Lillepigen stod med Lygten i Haanden. Ude i Gangen raabte Abelone op ad Loftstrappen: „Laadvi’! Naa gaar Magisteren i Kirke. Han skal komme nør, og det strakst!“
En Skikkelse i en lang sort Roquelaure med lodden flad Hue viste sig i Halvmørket paa Trappen.
Lillepigen Sidse aabnede Døren til Gaarden. De smaa Piger stod i Geled i Forstuens sorte Baggrund; et Par smaa Næser glinsede i Lysrefleksen. Da Provstens brede Skosaal traadte saa haardt paa den halve Møllesten foran Døren, at Skospænderne klirrede derved, satte Processionen sig i Bevægelse over Gaardsrummet. Lillepigen Sidse hinkede forud med Lygten. Klapren af hendes Træsko vakte Ekko fra Længerne.
Først gik Magister Masmann med foldede Hænder, saa kom Ludvig og Abelone, saa Pigebørnene, to og to, sidst Avlskarlen. Det øvrige Tyende kom ikke til Fropræken, men maatte vente til Eftermiddagsgudstjenesten i Annekssognet.
— Næ—æ — lød et Udbrud, da de Smaa opdagede de belyste Vinduer oppe paa Bakken.
Trods Magisterens strænge konservative Ortodoksi havde han fundet sig i den rationalistiske Overkalkning af Kirkemurenes røde Munkesten og i, at de smaa gotiske Vinduer var blevne hakkede
