37
sønder og erstattede med nogle hæslige Tingester med plumpt Træværk, og de sad endda nederdrægtigt — et højt oppe og et langt nede.
Den fine Sne tog en blaarød Tinte fra Lysene derinde. En Lugt af sveden Talg slog Processionen i Næsen.
Den passerede en Allé af Mænd med hvide blinkende Knapper i de lange Kofter og de bredskyggede Uldhatte i Hænderne og af nejende Kvinder med hvide Lin stikkende frem under Hovedklæderne.
— Glædelig Fest! mumlede de. Præsten lettede paa Hatten og sagde:
— Tak i lige Maade, mine Faar!
I Vaabenhuset hang et enligt Tællelys og osede forfærdeligt.
Der stod Degnen i sort Torskehalekjole, sorte Knæbenklæder med Uldhoser og Fedtlæders Sko og vekslede Lykønskninger med Præsten. Han bøjede sig dybt og sagde dæmpet:
— Baronen er her.
— Til Fropræken? sagde Præsten og studsede.
Degnen bukkede endnu dybere.
Præsten tog sig til Lommen, trak en stor Skildpaddes, sølvindlagt Snusdaase frem, tog en stor Pris, bød Degnen en med den nedladende Tilføjelse:
— Der? Han maa gerne tage en til, Degn.
Degnen bøjede sit Hoved og sin fede Ryg saa
