Spring til indhold

Side:Gamle billeder.djvu/390

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

386

bort. Der var jo talt om, at Jødefruentimmeret skulde klædes splitternøgen af og gaa i et Kar.

„Doktoren“ og Degnen havde jo sagt det nede paa Kroen. De fik ogsaa knubbede Ord, fordi de ikke havde holdt deres Løfte.

I Præstegaarden skænkedes Malagavin og serveredes alskens Bagværk. De fire Præster gik hjem glade og talte alt godt til deres Hustru om den fremmede Kvinde.

Kun Provsten blev tilbage, og ifølge Kongebrevsbevilling og lønlig Aftale ægteviede han i Konfirmandstuen den nyomvendte Kvinde til Magister Sextus Masmann.

Smaapigerne syntes, det var lutter Løjer, men var efter den ceremonifulde Dag ved at falde om af Søvn. Abelone var mellem fornøjet, Magisteren længselsfuld efter at lade sine Lænders Kraft virke, Marion tilfreds over at have fundet „Brod und Frieden“.