VI
Hylden blomstrede omkring Præstegaarden, paa Hegn og Gærder, og dens søde Duft gjorde Ludvig Masmann helt elskovsstemt, mens han vandrede ned mod Engen, hvor han et Par Dage forinden havde svunget sin Le mod det saftige Græs, hørt den klinge med imellem tre Karies Léer og følt sig selv som Medspillende i en Kvartet.
I Dag havde han sovet lidt længe. Han og Præsten havde Aftenen forud paa ret Studentervis diskurreret til langt ud paa Aftenen om Elohistens og Jehovistens respektive Andel i Fortællingen om Skabelsen i Genesis.
Naa, det gjorde ikke stort. Høet var jo slaaet, hedt og tørt var Vejret. Det maatte være færdigt til at rives og sættes i Stak, men det brugte man jo Fruentimmer til. Det skikkede sig ikke for ham at tage Rive i Haand, mens Arbejdet ved Léen nok var en Mand værd.
Nu fik Magister Sextus Masmanns Søn en svær Lyst til at se paa de Piger, der rev Hø paa den
