40
Det vilde næppe more ret Mange at faa en Redegørelse af denne dividerede og subdividerede Juletale med en Dynge af Bibelsteder og latinske Citater. Den begyndte med „Cur Deus homo“ (Hvorfor blev Gud Menneske?) og nu kom en Masse Grunde, hvorfor Inkarnationen fulgte af Guds essentia, og skønt Indholdet var saa tørt, som de bladløse Trær paa Kirkegaarden, hulkede Prædikanten af og til og fældte Taarer over sine og Bibelens Ord. Og inden Magister Masmann havde faaet fat paa anden Halvdel: Cur Deus crucifixus (Hvor for blev Gud korsfæstet?) nikkede adskillige huesmykkede Hoveder i Kvindernes Stolestader, og lange Haar tjavsede fra Skuldrene over Ansigterne i Mændenes.
Abelone Jeremiasdatter derimod havde holdt sig og de hende betroede Smaapiger vaagne ved flittigt at knibe sig selv og dem i Laaret, hvorfor hun af og til maatte helde sig stærkt til Siden for at naa dem af Smaapigerne, som sad længst borte fra hende.
Under det tredie Afsnit Cur Dominus glorificatus? (Hvorfor blev Herren herliggjort?) begyndte Søvnen at ytre sig tydelig i Menigheden. Da Magister Masmann benyttede den i sit Manuskript mellem Afdelingerne γ og δ obligate Pavse til at snyde sin Næse, gjorde han det saa kraftigt, at det lød som en Dommedagsbasun, der vakte de Sovende og ramte dem med Forfærdelse i Opvækkelsen. Der var kun nogle enkelte haardt
