I
Det hed sig i Egnen, at der, hvor Randlev Præstegaard nu laa, havde der i længst henrundne Tider staaet en mægtig Borg. Men det er ikke sagt, at det var sandt. Der fandtes paa Markerne og paa Gaardens Grund mange Brokker af store brændte Sten. Men selve Præstegaarden mindede ikke i mindste Maade om en Borg, om den end var en Del forskellig fra andre Præstegaardsbygninger. Vel hegnede de fire sammenbyggede Bindingsværkslænger et Gaardsrum og omsluttede den mægtige Mødding, men Vaaningslængens Straatag var meget højere og stejlere end Udlængernes og havde kun to brede og lave Vinduer med bly indfattede Ruder ud til Gaarden i den fra Ind kørselsporten fjerneste Ende. Indgangen til denne Side af Stuelængen var en lav og smal Dør med en Rundbue for oven og en halvcirkelformig Trappe af en halv Møllesten for neden. Bindingsværksmuren stod iøvrig uigennembrudt med sin okkerfarvede Væg og sit tjærede Bjælkeværk. De store,
S. Schandorph: Gamle Billeder.
1
