2
kluntede Hoveder struttede frem under Tagskægget.
Stuelængens modstaaende Langside manglede ikke Vinduer. De vare ulige høje og anbragte uden al Hensyn til Symmetri: snart tre klumpede tæt sammen, snart et enligt udgloende. I Straataget sad to uens høje Kviste, hver med et bredt og lavt Vindue, dog lignede de slet ikke hinanden i Udseende og Dimensioner.
Langs denne Udsides helt hvidkalkede Mur strakte sig en ret stor og bred Dam, skilt fra Bygningen ved en smal af Hvidtjørn og Buksbom overgroet næsten upassabel Sti, hvor Hunde, Katte og Mennesker syntes at have søgt hen i ubevogtede Øjeblikke for at lette deres Organismer under de tætte Buske. Paa den anden Side af Dammens brune Vand stod en seks — otte store Hestekastanjetræer, højt struttende i Vejret i Vintertid, bredende deres store Bladfingre fra Løvspring til Løvfaldstid, udfoldende deres hvide og røde Blomsterfylde i Skærsommertiden, siden stænkende hvide Fnug over Kørevejen, og ved Høsttiden strøende de grønne, tornebesatte Frugthylstre og de blinkende rødbrune Frugter over den og Dammen. De knagede under Vognhjulene og hoppede paa Vandets Smaakrusninger. Paa Stuelængens Gavl var der en Glasdør ud til Præstegaardens store Have med gamle og store Frugttræer, i Forsommeren bugnende af de hvide Blomsters Sne foroven og forneden, mens Syrener knyttede lilla
