3
og hvide Hænder frejdigt ud i Rummet. Midt i Haven laa en Dam, i den en lillebitte Ø med en Bænk under en gammel Lind med den søde Duft i Midsommerdagene, krydrende Luften og vækkende Elskovslængsler, grovere og finere, i de lyse Nætter hos Mennesker, Fæ og Urter. Aarstiderne vekslede i Ro og Mag om Randlev gamle Præstegaard, hvad enten dens Tage laa bestænkede af Blomster — eller af Vintersne, hvad enten Sommerluftninger lunt smøg sig om dens mange Hjørner, eller Vinterstorme og Snefog tudede som Ulve om de gamle Bindingsværksmure i Stuehus, Stalde, Lo og Lade.
For Randlev Hovedsogns og Anneks Borøds Sjæle havde Pastor, magister artium, Sextus Masmann sørget i en Række Aar. I sin Tid var han bleven kaldet til sin Gerning af Lehnsbaron Urne, daværende Besidder af Baroniet Hvidholm, paa den Betingelse, at han skulde ægte Formandens, salig Hr. Henrik Mortensens Enke, som var ti Aar ældre end han.
I et kristeligt Ægteskab avlede Magister Sextus Masmann med Ane Mortensen, født Larsdatter, Sønnen Ludvig Masmann, men han kostede sin to og fyrretyveaarige Moder Livet. Saa giftede Magister Sextus Masmann sig efter seks Aars Forløb med den tyveaarige Cecilie Lundbæk, Datter af Nabopræsten, med hvem han i Tugt og Ære avlede fire Døtre, og da hun efter et Par Tvillingers Fødsel salig hensov i Herren,
1*
