79
der atter havde en Hustru, tro og dydig, flittig, dygtig baade til Bord og Seng! … Men Abelone Jeremiæ Dotter har for liden Kønhed i sit Legeme og for megen Taabelighed i sin Sjæl — ej at tale om hendes ignorantia crassa … Ak ja … Dr. Martinus havde ogsaa skæmtefulde Indfald, saa har jeg vel og Lov til Sligt, naar det ikke gaar videre end til Ord og Tanker … Naar min Søn har deponeret og saa absolveret Attestats, kan han vel blive min Kapellan, og naar jeg er gaaet til mine Fædre og kan skue ned fra de Saliggjortes Skare til Jorden, vil jeg vel se Ludvig staa og forkynde Herrens Ord i mine to Sogne og de smaa Piger gifte og forsørgede med retskafne og fornemme Borgermænd, der skaffer dem deres rigelige Udkomme. Jeg har ingen Fortjeneste, kun Synd og Raab efter Retfærdiggjørelsen af Troen, men jeg tror paa hver Tøddel i vor hellige Lære. Derfor haaber jeg ydmygeligen, at Gud vil forbarme sig over mine mange Børn, som jeg, stolende paa hans Befaling til Adam og Eva og Forjættelsen til hans Tjener Abraham, tillidsfuldt har sat ind i Verden, at de trods Arvesynden kan vorde frelste ved Jesu Christi Blod.“
Abelone Jeremiædatter fartede stadig op til Herregaardens Borgestue og Kokken, nu endnu mere end før. Gennem Mellemled naaede hendes Beretninger Herskabet. Den, der samlede og redigerede disse Beretninger for Baronen, var hans Kammertjener, en Skrædersøn fra nærmeste Købstad, der
