84
— Det offentlige Velfærd og Fremtidens Samfund ligger mig tungt paa Hjerte, Monseigneur.
— Ja, Du ser ud til allehaande, din Slyngel! Mediterer Du paa, hvorledes man skal faa etableret fri Jagtret for Skælmer og Gavtyve?
— Monseigneur! Jeg er partiel Discipel af de to salige Filosofer, Herren til Ferney og Borgeren fra Genève, om jeg end staar den første adskillige Skridt nærmere end den sidste.
— Ser man? Du staar dog ellers Jean Jacques nærmere i Ekstraktion end Voltaire. Du har vel ellers ikke lært mere af den ene end af den anden?
— Monseigneur har som altid Ret. Jeg kan intet lære af Bøger. De véd jo, Hr. Baron, at jeg skulde have studeret, men foretrak Livet for Skolen. Men jeg har, takket være Hr. Baronens aandrige Omgang i de fremmede Lande gennem Samtaler, jeg overværede, suget Tidens store Maksimer ind i mit Skræderblod. Lad dem give Jagten fri andre Steder. I Danmark vil jeg ikke have fri Jagtret.
Da Baronen var barberet og havde faaet Parykken ordnet for Spejlet, sagde han:
— Jeg gider ikke fortsætte mit Toilette — beholdt Slobrokken paa og smed sig mageligt hen i den mægtige Lænestol.
— Men vi kom fra dine Bekymringer for det offentlige Vel … Hvad er Du bekymret for?
— For Bondeemancipationen. Var jeg en fornem og mægtig Herre som Hr. Baronen, vilde jeg
