Denne side er ikke blevet korrekturlæst
- 61 -
nu et møde mellem udenrigsministre den. 8. december 1992.
- På dette grundlag opnåedes der ved Det Europæiske Råds møde i Edinburgh den 11.-12. december 1992 enighed imellem de 12 medlemslande om en løsning på Danmarks forhold til Maastricht-Traktaten (Edinburgh-Afgørelsen med tilhørende erklæringer) samt om beslutninger vedrørende større åbenhed og nærhed i EF. Det samlede kompleks betegnes Edinburgh-aftalen.
- ...
- I tilknytning til lovkomplekset er 7 af folketingets partier enige om, at Danmarks tilslutning til Edinburgh-Afgørelsen og Maastricht-Traktaten bør medføre konsekvenser for folketingets arbejdsformer for at sikre større åbenhed...
- Edinburgh-aftalen er indgået mellem EF's tolv stats- og regeringschefer i Det Europæiske Råd. De tolv medlemslande har hermed fastlagt Danmarks status over for Maasticht-Traktaten på de i Edinburgh-aftalen indeholdte punkter.
- Edinburgh-aftalens centrale elementer er indeholdt i en folkeretligt bindende aftale, nemlig en afgørelse truffet af stats- og regeringscheferne forsamlet i Det Europæiske Råd. Denne afgørelse er retligt bindende som en traktat indgået af suveræne stater. Den er derfor ikke blot en EF-retsakt og kan derfor ikke på samme måde som retsakter udstedt af EF's institutioner efterprøves af EF-domstolen. Skulle der derimod op en konkret sag, som gør det relevant skal Edinburgh-Afgørelsen fortolkes og anvendes. Dette gælder EF-institutionerne, også EF-Domstolen.
- Da der er tale om en folkeretligt bindende aftale foreligger den mulighed, at en eventuel uenighed om Afgørelsens fortolkning mellem de regeringer, som har indgået den vil kunne forelægges den internationale domstol i Haag.
- Det ligger til grund for den danske ratifikation af Maastricht-Traktaten, at Edinburgh-Afgøres er retligt bindende.
- Edinburgh-aftalen slår fast, at EF-samarbejdet består af uafhængige og suveræne stater, som frit har besluttet, at de i overensstemmelse med de eksisterende Traktater i fællesskab vil udøve visse af deres beføjelser."
Loveforslagene L 176 og L 177 blev vedtaget af Folketinget med 154 stemmer for, 16 stemmer imod, hhv. 153 stemmer mod 16, jf, Folketingstidende 1992-93, sp. 7330ff. Den efterfølgende, bindende folkeafstemning den 18. maj 1993 havde følgende resultat, jf. Statistisk årbog, 1997, s. 85:
