Denne side er ikke blevet korrekturlæst
- 98 -
rakter."
Direktivet har bl.a. givet anledning til, at parlamentet har tiltrådt konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder (Bernkonventionen) og konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (Bonnkonventionen).
I et notat udarbejdet af udenrigsministeren til møde i regeringens fællesmarkedsudvalg den 13. september 1979 hedder det bl.a.:
- "1. Ministerrådet vedtog i april 1979 et direktiv om fredning af fugle.
- ...
- 2. Der foreligger nu forslag til en Rådsafgørelse om, at EF sammen med medlemslandene skal undertegne en Europarådskonvention om fredning af vilde dyr og planter i Europa inden ratifikation.
- Kommissionen har tidligere fået bemyndigelse til at deltage på EF's vegne i forhandlingerne om konventionen, dog med forbehold om, at Rådet ville have en grundlig overvejelse af spørgsmålet om EF's kompetence på området.
- Det er en konsekvens af vedtagelsen af fugledirektivet, at EF har enekompetence til at indgå aftaler, der enten strider mod direktivet eller på anden måde berører rækkevidden af direktivets regler.
- Fra dansk side har man fastholdt, at intet i Europarådskonventionen strider mod fugledirektivet eller berører rækkevidden af dette direktiv, hvorfor EF ikke bør deltage i konventionen.
- Dette er blevet afvist af de øvrige medlemsstater og Kommissionen, der alle finder, at EF's deltagelse i konventionen er nødvendig.
- Rådets juridiske tjeneste har til brug for drøftelserne fremlagt et notat, der giver en meget vidtrækkende fortolkning af EF's traktatkompetence. Ifølge notatet omfatter EF's enekompetence ikke blot bestemmelser i konventioner der berører det vedtagne fugledirektivs regler, men også konventionsbestemmelser, der kan vanskelliggøre vedtagelsen af nye direktivet på fuglefredningsområdet.
- Da regeringen i erklæringen til Rådsprotokollen har taget forbehold overfor vedtagelsen af nye retsakter om fuglefredning (fordi art. 235 næppe giver hjemmel for sådanne vedtagelser) er det vanskeligt at acceptere, at EF's ene-
