XXII
Det banker.
En Fadebursterne viser sig i Døren, bærende en med Fødemidler velbesat Bakke.
Over hendes Skulder smile Gertruds Øine ham imøde.
Den unge Frøken byder ham velkommen tilbage til Langenstein. Hun vil vide om hvad hun i Hast har faaet samlet til hans Forpleining er efter Ønske? om der er noget særligt han begjærer? om hun maaske skal sende et Fodbad op til ham?
Vincentius takker, men har neppe Tid til at unde sig en saadan Luxus som et Fodbad, da hans høie Foresatte allerede har givet ham et Arbeide, der ingen Opsættelse taaler.
Ved at høre om saadant Tyranni trække Gertruds sorte Bryn sig uvillig sammen, men desto mildere betragte hendes fløielsdybe Øine den haardt belastede Yngling, der skynder sig at forsikre hende, at en saadan Velkomst har taget al Mødighed fra ham.
Da den naadige Frøken gjør Mine til at maatte følge efter Fadebursternen, der just er ved at forsvinde rundt om Vindeltrappens Pille, griber han hendes Haand; og aldrig saasnart er den tjenende Aand forsvunden, før han drager den svagt modstræbende Pige, der just paa Grund af hint Væsens endnu hørbare Nærhed ikke kan
